Plejehjemmet Kløvervangen, Skødstrup, Aarhus
Plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup ejes af Boligforeningen StatsBo og indeholdt tidligere 59 utidssvarende 1-rums plejeboliger.
Efter den altomfattende modernisering står man i dag med 69 moderne 2-rums plejeboliger, der opfylder alle de nyeste krav til glæde for såvel beboere som personale.
Hovedgrebet bestod i at sammenlægge de eksisterende boliger, samtidig med at hele komplekset er påbygget en ny etage. Det betød, at man ikke blot kunne bevare boligantallet, men faktisk forhøje det med 10 ekstra boliger.
Ud over de rummelige plejeboliger, der næsten alle er udstyret med store altaner, er også de integrerede servicearealer renoveret, bl.a. nyt storkøkken, nyt fællesvaskeri, nye opholdslokaler, m.v.
Endelig skal plejehjemmets helt specielle beliggenhed i lokalområdet fremhæves. Ikke blot ligger det flot integreret i et velfungerende ældre parcelhusområde, men også højt placeret med en helt formidabel udsigt til såvel de smukke, nyetablerede udearealer, som ud over Aarhusbugten fra de øverste etager.
Data
- Kunde
- Boligforeningen StatsBo
- Kompetence
- Totalrådgivning
- Placering
- Århus
- Byggeår
- 2009
- Bruttoareal
- 8.300 m²
- Anlægssum
- 120 mill.


