Esbjerg Vandrerhjem
Renovering med farvepift
Tilgængeligt vandrerhjem udvidet med 20 nye værelser
Hotel eller vandrerhjem? Grænsen er udvisket i Esbjerg Vandrerhjems nye værelsesfløj, hvor 20 lyse og velindrettede værelser byder velkommen med eget bad og toilet. Værelserne er beliggende i en ny toetages sidefløj til det gamle vandrerhjem.
Værelsernes mere neutrale toner står i flot kontrast til de nye fællesarealer, der er indrettet med pangfarver på møbler og tæpper. Fra stueetagens fællesareal er der udgang til en solterrasse i den hyggelige have. Her kan man slappe af eller nyde sin mad, hvis man da ikke foretrækker at anvende den store spisesal, der er udvidet med 116 m2 og byder på "naturlig" udsigt til skoven og haven.
Ved indretningen er der tænkt på tilgængeligheden, og bygningerne kan derfor benyttes af alle, inklusive kørestolsbrugere.
Flere billeder af Esbjerg Vandrerhjem kan ses på vores webalbum:
http://picasaweb.google.dk/anette.roien/EsbjergVandrerhjem?feat=directlink
Data
- Kunde
- Esbjerg Kommune
- Kompetence
- Totalrådgivning
- Placering
- Esbjerg
- Byggeår
- 2009
- Bruttoareal
- 1.312 m²
- Anlægssum
- 172 mill.

