
Rejsegilde på familieboliger i Østergade, Horsens
d.a.i. har tegnet oplægget til 51 lavenergiboliger for Horsens Andelsboligforening, og omdannelsen til boligområde er nu tæt på at være fuldendt for det tidligere Østergade Stadion i Horsens
En æra er slut, og en ny kan begynde for det tidligere Østergade Stadion, der inden længe atter vil genlyde af glade stemmer fra legende børn. Det sker, når nye beboere rykker ind i de 51 moderne familieboliger, som der netop er holdt et lidt atypisk rejsegilde på. Atypisk på den måde, at en del af boligerne allerede er så godt som færdige.
Vi har tegnet oplægget til boligerne og været totalrådgiver på projektet for Horsens Andelsboligforening. De nye familieboliger er i lavenergiklasse 2 og er opført i kvalitetsmaterialer med blandt andet zinktag og kvalitetskøkkener med godt udstyr. Boligerne er opført i mursten og puds og fordelt på fire længehuse med etplansboliger og tre stænger med rækkehuse i to plan.
Østergade Stadion var i mange år områdets samlingssted. Her afholdtes skoleidrætsdage, og her afvikledes hjemmekampene for de lokale fodboldhold. Det er således et område med historie, som de nye beboere nu rykker ind i og skal gøre til deres "hjemmebane".
Se billeder af husene og fra rejsegildet her.
