
Nytårskur i Silkeborg
Velbesøgt nytårskur markerede indgangen til 2009
Mange gæster tog imod invitationen og mødte frem, da der blev afholdt nytårskur i d.a.i. Silkeborg. Snakken gik livligt ved cafébordene i samtlige tre timer - kun afbrudt af dagens eneste faste programpunkt, som var folketingspolitiker Thomas Jensen, der kiggede i krystalkuglen for 2009 og gav sit bud på udviklingen i samfundet og byggebranchen set fra Christiansborg.
Vinder i konkurrencen "Tip en 10´er - hvor meget ved du om d.a.i." blev fundet ved lodtrækning blandt kuponer med 10 rigtige.
Den heldige blev Grethe Rasmussen, Silkeborg.
