Højt - Endnu højere - Højhus!
d.a.i. ByLandskab laver debatoplæg om højhuse og høje huse i Skive
Skal der være højhuse i Skive? Hvor højt er et højhus egentlig? Hvilken indvirkning har det på omgivelserne? Og hvilke aspekter skal der tages hensyn til, når der lægges planer for byudvikling i højden?
d.a.i. ByLandskab har for Skive Kommune udarbejdet et dialog- og debatmateriale om den fremtidige politik for højhuse i Skive, og det blev modtaget med rosende ord ved præsentationen i Skive Byråd.
Hele debatten skal munde ud i et tillæg til kommuneplanen, og Skives borgere kan frem til den 9. februar 2009 give deres mening til kende om udviklingen af Skive.
Debatoplægget fra d.a.i. ByLandskab kan læses i sin helhed på http://www.skive.dk/sw168737.asp
